Vores “bobler”

Mange steder er vinen fra Limoux beskrevet som en lys, stille og elegant vin. Da Froissart i Middelalderen skulle lave sine optegnelser, lykønskede han mennesket for at have vinen fra Limoux. Man ved, at der er skrevet meget om denne vin op gennem historien. Faktisk hævder vinbønderne i Limoux selv, at det var en Benediktiner-munk der i kældrene på munkeklostret Saint-Hilaire nordøst for Limoux der, i 1531, opdagede omdannelsen af stille vin til mousserende vin, længe før Dom Pérignon begyndte sine eksperimenter i Champagne. Den gamle Benediktiner-munk skulle havet noteret at vinen, som er tappet på flaske og forsigtigt proppet til med kork, er ved “at skumme”.

Andre historier fortæller, at Limoux er kendt som Champagnens fødested. Det var netop her man først fandt på at lade vinen gære færdig på flaske. Imidlertid rejste datidens største vin-greve til Nordfrankrig, hvor han grundlage det første Champangehus, mellem Reims og Epernay. Vingreven havde gode kontakter til hoffet og regeringen og fik derfor eneret på betegnelsen Champagne. Naturligvis blev man både skuffet, kede af det og sure hjemme i Limoux, men man fortsatte med at lave mousserende vin på den gode gammeldags måde, blot fandt man på at ændre navnet til “Blanquette”. I dag går næsten alle druer i området til fremstilling af Blanquette de Limoux eller den nyere kvalitet: Crement de Limoux.

Blanquette Méthode Ancestrale er den oprindelige type og derfor den ældste AOC (1938) i Limoux, fremstillet udelukkende af områdets traditionelle drue, Mauzac, og er altid sødlig med et alkoholniveau på omkring 7 %. Den tager sin begyndelse som en almindelig hvidvin. Den endnu ikke færdiggærede basisvin tappes på flasker, hvor vinen fortsætter sin gæring. Moussen opnås derved helt naturligt, uden tilsætning af “liqueur de tirage” (opløsning af sukker). Denne vin har smag af søde og modne æbler, en smag som er karakteristisk for Mauzac-druens. Vinen er forholdsvis alkoholsvag men til gengæld perlende med en let sødme, der skyldes restsukkeret.

De to andre typer, AOC Méthode Traditionelle eller Blanquette de Limoux, fremstilles begge efter Champagne-metoden. skal indeholde minimum 90% Mauzac, mens Chenin Blanc og Chardonnay kan anvendes til resten (disse tre druer udgør bestanddelen i både de mousserende og i de stille vine). Når første gæring er færdig, tilsættes gær og sukker direkte i flasken. Vinen begynder derved at gære på ny og udvikler herved kulsyre. Efter flaskegæring på 9 måneder fjernes gærresterne – den såkaldte dégorgement. Dette sker ved, at man gradvist har vendt flasken på hoved, hvorved gærresterne nu ligger under kapslen. Flaskehalsen nedfryses, flasken åbnes og gærresterne flyder ud. For at fylde flasken op igen, tilsættes en smule liqueur de tirage. Alt efter sødmegrad, får man nu en tør (brut), halvtør (demi-sec) eller sød (doux) drik.

————————————————————————————————————————-

Brut Nature Blanquette de Limoux – Méthode Traditionnelle

IMG_6908Druer: Mauzac 90 % – Chardonnay 5 % – Chenin 5 %

Alkoholprocent: 12 %

Serveringstemperatur: 7-8 gr.

Pris: Kr. 100 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 90 pr. stk.

Denne tørre, mousserende Blanquette er fremstillet efter den traditionelle metode (champagnemetoden) uden tilsætning af sukker. Vinen har en smuk gylden farve og fine bobler. Den passer fortrinligt til lyst kød, skaldyr og fisk eller som aperitif.

Réserve Brut Blanquette de Limoux, 2014 – Méthode Traditionnelle

IMG_6909Druer: Mauzac 90 % – Chardonnay 5 % – Chenin 5 %

Alkoholprocent: 12 %

Serveringstemperatur: 7-8 gr.

Pris: Kr. 100 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 90 pr. stk.

Denne tørre, mousserende Blanquette vin er fremstillet efter den traditionelle metode (champagnemetode). Der tilsættes gær og sukker hvorefter anden gæringen udvikler kulsyre. Efter en flaskegæring på 9 måneder fjernes gærresterne og der tilsættes evt. liqueur de tirage – alt efter ønsket sødmegrad. Vinen har en smuk gylden farve og fine bobler. Nyd den som aperitif og fortsæt gerne med den gennem hele måltidet.

Tradition demi-sec Blanquette de Limoux – Méthode Traditionelle

IMG_6912Druer: Mauzac 90 % – Chardonnay 5 % – Chenin 5 %

Alkoholprocent: 11,5 %

Serveringstemperatur: 7-8 gr.

Pris: Kr. 100 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 90 pr. stk.

Denne halvtørre, mousserende Blanquette vin er fremstillet efter den traditionelle metode (champagnemetoden). Der tilsættes gær og sukker, hvorefter anden gæringen udvikler kulsyre. Efter flaskegæring på 9 måneder fjernes gærresterne, og der tilsættes evt. ligueur de tirage – alt efter ønsket sødmegrad. Nyd den som apiritif eller til desserten.

AOP Blanquette Doux et Fruité - Méthode Ancestrale

IMG_6913Druer: Mauzac 100 %

Alkoholprocent: 6,5 %

Serveringstemperatur: 7-8 gr.

Pris: Kr. 100 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 90 pr. stk.

Denne søde, mousserende Blanquette er fremstillet efter den ældgamle metode (Méthode Ancetrale). Her sættes den alkoholiske gæring i gang, hvorefter man, når mosten opnår 3% alkohol, tapper den på flaske, alt imens den alkoholiske gæring stadig er i gang. Denne foresætter så, imens vinen stadig er på flaske, hvorved vinen udvikler 3-4 bars tryk, hvilket slår gæren ihjel ved 7-8 % alkohol. Vinen får herefter lov til at lagre med de døde gærceller (bærmen), hvilket øger vinens kompleksitet. Passer perfekt som aperitif og til desserter med citrus og frugt.

Émotion 2015, AOC Crémant de Limoux, rosé

IMG_6919Druer:  Chardonnay 66% – Chenin 20% – Mauzac 10% Pinot Noir 4%

Alkoholprocent: 12 %

Serveringstemperatur: 7 - 8 gr.

Pris: Kr. 110 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 100,- pr. stk.

En elegant, lyserød og halvtør crémant. Perfekt til alle festlige lejligheder som aperitif, til foie gras og desserter.

 

Cuvée Eugénie, AOP Cremant de Limoux, brut, 2015

img_7008Druer:  Chardonnay – Chenin – Mauzac

Alkoholprocent: 12 %

Serveringstemperatur: 7 – 8 gr.

Pris: Kr. 110 pr. stk. / ved køb af 6 stk. kr. 100,- pr. stk.

En skøn, kraftig og velbalanceret crémant, der vil være perfekt som aperitif men som også sagtens kan matche retter med hvidt kødt, fisk og skaldyr.

 

Elixir, AOP Crémant de Limoux, 2011

IMG_6923Druer: Chardonnay 60% – Chenin 20% – Mauzac 10% – Pinot Noir 10%

Alkoholprocent: 12 %

Serveringstemperatur: 7 – 8 gr.

Pris: Kr. 300 pr. stk.

Kronjuvelen blandt boblerne fra Antec. En helt forrygende crémant udelukkende lavet på de bedste og håndplukkede druer. Intet er overladt til tilfældighederne i produktionen af denne skønne vin, hvoraf der kun er produceret 2000 stk. – alle flasker er nummererede og leveres i en smuk gaveæske.