- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sommerkoncert

Sommertoner
Mattias Kolstrup
Sammen med Fjand Badeby indbyder vi igen i år til en række stemningsfulde koncerter – i år foregår de i Den Røde Hal i Thorsminde. Igen i år skaber vi rammerne for nogle skønne aftener med nogle af de bedste danske singer song writere! Vi byder på livemusik, fællesskab, kølig vin og gode lokale smagsoplevelser.
Pris 245,- i forkøb
Pris 275,- i døren
Der vil være mulighed for at købe mad og vin fra kl. 17:00.
Selve koncerten begynder kl. 19:00.
En helt speciel aften, hvor vi bliver forkælet med at Mattias Kolstrup, forsanger i Duné, står alene på scenen med sin guitar og klaver.
Mattias stiftede Dúné som 12-årig i hjembyen Skive. Bandet eksploderede med debutalbummet We Are In There You Are Out Here — et dobbelt platinsælgende album, der ikke bare introducerede Danmark til stramt klingende guitar-riffs, men også høstede P3 Guld, tre Danish Music Awards, tre Gaffa Priser, European Border Breaker Award, årets album i Soundvenue og Carl Prisen. Albummet blev et hit i både Tyskland og Japan.
Hits som Bloodlines, Dry Lips og 80 Years fulgte bandet ud på scener over hele verden — blandt andet Roskilde Festival og turnéer med Foo Fighters, Muse, Panic! at the Disco, Fall Out Boy og The Hives.
Efter gymnasiet flyttede Mattias og bandet til Berlin i fire år, udgav yderligere tre top 10-albums og dokumentarfilmen Stages. Bandets optræden til X-Factor-finalen i Parken i 2010 — set af 2,5 millioner seere — gjorde dem til deciderede darlings.
Dúnés veje skiltes i 2018 efter deres største turné nogensinde.
Mattias Kolstrup er kendt for sine eksplosive sceneoptrædener, men de senere år har han forfinet et andet intenst, intimt nærvær alene på scenen, kun bevæbnet med guitar, klaver og historier. I Den Røde Hal får du det fulde Mattias – uden filter, uden band, med alt hvad 20 år i dansk musik har efterladt.
Køb billetter til 245,- hos Biletto