Vores vinhuse

Mød vores vinproducenter fra L'Occitanie

Vi har fundet de fleste af vores vinhuse på vores cykel- og vandreture i området omkring Estagel, der ligger lidt vest for Perpignan. Overalt er vi blevet budt varmt velkommen på vingårdene, og mange af dem føler vi efterhånden, at vi har et personligt forhold til.

Vinmanden krydrer altid vinsmagningerne med vores personlige oplevelser fra de enkelte vinhuse.

Domaine mas de Lavail

Er et skønt familieforetagende som for godt 20 år siden brød ud af vinkooperativet i Estagel, og som siden har lavet deres egne skønne vine.

Her føler vi os næsten som en del af familien når vi kommer på besøg, og vi får altid en hyggelig snak med alle tre generationer. Familiens 4. generation har vi fulgt lige siden ungerne blev født.  

Domaine Mas de L'avail

Antech de Limoux

Dette herlige vinhus faldt vi over ved en tilfældighed. Vi ledte efter et sted med nogle gode bobler i Limoux. Da vi var blevet overset lidt for længe det første sted, gik vi over gaden til Antech og bankede på der i stedet. Vi priser os stadig lykkelige over at tilfældet og heldet på denne måde tilsmilede os! Vi sætter stor pris på samarbejdet med Antech, som også et familieforetagende, hvor det nu er 7. generation, der leder slagets gang.

Vi har endog haft fornøjelsen af deres besøg her i Danmark et par gange.

Maison antech de limoux

Chateau les pins

Er et gammelt venskab, som vi er utroligt glade for at have genoptaget. Vingården er del af et vinkooperativ Dom Brial, der ledes og styres efter de mest moderne principper, hvilket resulterer i de skønneste vine, som vi er virkelig tilfredse med at have i sortimentet igen. 

Dom Brial vandt marts 2022 for 4.år i træk prisen for BEDSTE franske vinkooperativ i! Læs mere her

Chateau les pins

Mas Llunes

Er nyeste skud på stammen i rækken af vores vinhuse. Lige på den anden side af grænsen til Frankrig, har vi fundet dette fantastiske, familieejede vinhus. Fra dag ét var vi imponerede over deres tilgang til vinmageriet, kvaliteten af deres vine, deres smukke vinhus og helt fantastisk beliggende vinmarker.

mas llunes

Chateau de Jau

Et fantastisk sted i gåafstand fra vores hus. Det var faktisk Simon fra Château de Jau, der i 2013 opfordrede os til at begynde at ”importere noget sydfransk sol og sommer til Danmark” – det har vi så gjort lige siden!

Hvert år uddeler Concours Général Agricole (CGA) medaljer til de bedste produkter fra hele det franske område. Og CHATEAU DE JAU modtog 2022 hele to medaljer for deres økologiske hvid- og rosévin:
Cuvée J rosé fik sølvmedalje, og Cuvée J blanc fik guldmedalje!

 

Sku I komme forbi chateauet, kan vi varmt anbefale et besøg på deres fantastiske Grill, hvor vi har nydt mange frokoster og middage i gode venners lag.

chateau de jau

Château Peuch Haut

Med beliggenheden 35 km nord for Montpellier er dette fantastiske vinhus faktisk lidt udenfor vores distrikt. Deres specielle og festlige BiB d’Arts var egentlig grunden til vores første besøg hos dem. De små tønder tager vi nu kun hjem ved specielle lejligheder, og vi har i stedet kastet vores kærlighed på nogle af husets mere high-end vine. Mange af disse kan også nydes på Michellin restauranter over det meste af Europa.

château peuch haut

Domaine des Schistes

Med deres hyggelige smagested og private bopæl lige nede af gaden fra vores hus indbyder det til besøg og smagninger, hver gang vi kommer til Estagel. Altid bliver vi modtaget med åbne arme.

Domaine des schistes

Domaine Piquemal

Marie-Pierre Piquemal er en sej kvinde, der for et par år siden blev kåret til områdets bedste, kvindelige vinmager. Hun laver nogle fantastiske vine, og vi nyder altid at besøget stedet og smage på de nye årgange.

Domaine Piquemal

Anne de Joyeuse

Er et stort kooperativ i Limoux, som vi fik anbefalet af folkene hos Antech, da vi ledte efter en god Pinot Noir. Selve vinhuset og smagestedet ligger i Limoux, men vinene afsendes nu fra Belgien. Det har udfordret samarbejdet en smule – men vi holder ved, da vinene så rigeligt opvejer udfordringerne.

Anne de Joyeuse

Kig forbi!

Mandag-torsdag

Efter aftale

Fredag-søndag

Se vores planlagte arrangementer i kalenderen.

Kontakt

Telefon

5190 2355

Mail

voresfranskebutik@gmail.com

Addresse

Bjerghuse 12 – 6990 Ulfborg

Betalingsoplysninger

CVR: 3485 5145

Bankkontonr. 7600-1500248

Mobilepay: 99405