Dom Brial vinder prisen for BEDSTE franske vinkooperativ for 4.år!

 

Medalje for bedste franske vinkooperativ Dom Brial​! Vi er så stolte over at kunne tilbyde jer de skønne vine fra den historiske vingård CHATEAU LES PINS som er en del af det, nu for 4.år i træk, præmierede vinkooperativ Vignobles Dom Brial. Læs mere om præmieringen her

Dom Brials historie

Dom Brial blev grundlagt I 1923, og samler I dag 200 vinproducenter i den fransk-catalanske landsby Baixas. Dom Brial er navngivet efter en benediktinermunk af samme navn. Han blev født 1743 i Roussillon, og sørgede for donationer til skoler for de allerfattigste børn i Baixas området. I 1990 donerede Adolphe Duverney vingården Château Les Pins til sammenslutningen af vinbønderne i Dom Brial. Og Chateau Les Pins har været en del af kooperativet siden.

Chateau les Pins

Vores kendskab til og samarbejde med Chateau les Pins går langt tilbage. Det er et gammelt venskab, som vi er utroligt glade for at have genoptaget. Vingården er en del af vinkooperativet Dom Brial, og det ledes og styres efter de mest moderne principper. Dette resulterer i de skønneste vine, som vi er virkelig tilfredse med at have i sortimentet.

Vinene fra Chateau les Pins

Vi kan tilbyde både hvidvine, rødvine og dessertvine fra vinhuset.

De producerer både en billigere og en dyrere serie. De prisgunstige vine “les Petits Pins” fås i en rød udgave lavet på Grenache Noir, Syrah, Carignan og Mourvèdre og en hvid udgave lavet på Grenache Blanc, Roussanne og Malvoisie. Begge til en pris på 98,-

Den dyrere linje hedder slet og ret “Chateau les Pins” og ligger til en pris på 200,- (dog mængderabat). Her er der kælet for vinen. Den røde udgave er lavet på Syrah 40%, Grenache 40%, Mourvèdre 20% og den hvide udgave laves på 50% Grenache Blanc og 50% Roussanne. Endvidere har vi også deres Ambré, som er lavet på Grenache Blanc, Malvoisie og Macabeu; den har en overdådig lækkerhed og sødme og er utroligt populær blandt vores kunder.

Vinhus med fokus på bæredygtighed og økologisk vindyrkning

Fuldt fortjent medalje til et fantastisk kooperativ med fokus på bæredygtighed og økologisk vindyrkning.

Kæmpe tillykke!

INFO – TILMELDING – VINKØB

voresfranskebutik@gmail.com

Se vores andre nyheder…

Rhônevine i vinbaren

Rhônevine i vinbaren

Rhônevine fra St.Vincent   Rhône vine har været efterspurgt fra flere af vores kunder, og vi kan nu præsentere...

BIB art fra Chateau Puech Haut

BIB art fra Chateau Puech Haut

BIB art Chauteau Puech Haut   Vinhuset Puech Haut har indgået samarbejde med forskellige kunstnere til at...