Mas Camps
Mas Camps er vores nyeste vinhus, som ligger lige uden for Estagel!
Vi er mange gange forgæves kørt forbi i bil og på cykel uden af have fundet nogen hjemme… MEN Ved gode, lokale venners hjælp har vi nu langt om længe fået kontakt og dermed også adgang til Olivier’s fantastiske vine.
Og nu kan vi endelig præsentere vinene fra Mas Camps! Vi har taget 6 vine hjem: 2 hvidvine, 3 rødvine og en sød vin.
Vi har taget Salomé hjem i en hvid og en rød version. Salomé vinene er skønne lette vine der passer perfekt til en dansk sommer. Maccabeau druen indgår i begge hvidvine fra Mas Camps og Aube Nacrée er ligesom Salomé blanc en frisk aromatisk vin.
Au Pied du Roc og La Ronde du Vents er de to andre rødvine. Lækre, smagfulde, elegante vine, hvor den ene er fadlagret, men begge har gemmepotentiale.
Derudover har vi taget den søde Maury Blanc med til jer. Den er en helt igennem skøn, sød vin på druer fra stokke, der er over 80 år gamle. Med fortryllende aromaer af søde krydderier, spidskommen og karamel er den perfekt til enhver dessert, som aperitif eller til foie gras.


