- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sommertoner – Karl Kristian møder Tue West

Sommertoner
Karl Kristian møder Tue West
Kom med til premiere!
Sammen med Fjand Badeby indbyder vi igen i år til en række stemningsfulde udendørs koncerter på græsset foran Badebyen i Bjerghuse. Igen skaber vi rammerne for nogle skønne aftener med nogle af de bedste danske singer song writere! Vi byder på livemusik, fællesskab, kølig vin og gode lokale smagsoplevelser.
Pris 245,- i forkøb
Pris 275,- i døren
Der vil være mulighed for at købe mad og vin fra kl. 17:00.
Selve koncerten begynder kl. 19:00.
22.juli bliver helt speciel, idet denne koncert er ALLERFØRSTE koncert i en ekslusiv koncertrække med to af Danmarks dygtigste sangskrivere Tue West og Karl Kristian!
Det startede som et uformelt møde imellem Karl Kristian og Tue West, og udviklede sig efter lange snakke og gode historier til et musikalsk og lyrisk samarbejde.
Nu inviterer de os andre med indenfor – og de starter med premieren lige her i Fjand!
Tue West er et kendt navn for de fleste, med sin imponerende karriere, store bagkatalog og gedigne hits (bl.a. En Sang Om Kærlighed, Hun Er Fri). Igennem 20 år har han udgivet 9 studiealbums, en EP og dusinvis af singler. Han har modtaget en Grammy, P3’s talentpris, Statens Kunstpris for rytmisk musik og en lang række nomineringer, blandt meget andet.
Karl Kristian, den nyere vestjyske sangskriver, vandt Autors Hæderspris 2022 for sit store sangskrivertalent – og siden er det gået stærkt med rigtigt mange koncerter og vellykkede band-turnéer, udgivelse af album og gode anmeldelser under bæltet. Han spiller til dagligt med “De Store Drenge”, der består af Palle Hjorth, Henrik Poulsen og Søren Poulsen (også kendt fra Poul Krebs, Jonah Blacksmith, Peter Sommer m.fl.). Karl Kristian udgav i 2019 debutalbummet “Før Jeg Sover Ind”, efterfulgt af albummet “Superhelt” (2022), der bl.a. fik 4 stjerner i GAFFA. Han har netop udgivet albummet “Ventede på noget, der ventede med at komme” i januar 2025.
Køb billetter til 245,- hos Biletto
Lyt til sangen “Kan I forstå” hvor Tue West har kreeret musikken og Karl Kristian teksten.