Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kunstudstilling med Hans og Thomine Felthaus

27 juli, 2024 14:00 - 21:00
felthaus kunstudstilling

Kunstudstilling:

Hans og Thomine Felthaus

 

hansfelthaus bronzeskulptur

Vi glæder os rigtig meget til at få besøg af vores lokale kunstnerpar, Hans & Thomine Felthaus, der vil udstille deres smukke kunsthåndværk i Vandværket i weekenden 27.-28.juli. Hans & Thomine vil selv være til stede begge dage med ”arbejdende værksteder”.

Thomine Felthaus har i mange år haft en kæmpe passion for kunsten og særligt keramikken ligger hendes hjerte nært. Hun begyndte for alvor, at arbejde som udøvende kunstner over de seneste år, og har på kort tid skabt sig en lynkarriere. Thomine har skabt sin egen stil med krukker, skåle og mestrer raku brændingen med især kobberoxid helt unikt.

Thomine laver udelukkende unika keramik og arbejder med skulpturelle kunstværker, f.eks. keramik indlagt med bronze.

Thomine felthaus krukker

Thomine medbringer sine store keramikkrukker med bronze og vil forklare, hvordan processen med rakubrænding foregår. Raku teknikken er en gammel japansk brændingsmetode, der består i, at man brænder forglødede ler emner i en rakutønde eller ovn. Ler emnerne tages rødglødende ud af ovnen og placeres i en tønde med savsmuld og/eller halm omkring.

thomine felthaus rakubrænding

Hans har arbejdet i granit, stål, jern, og senest i bronze. Gennem årene har han lavet skulpturer i det offentlige rum samt non figurative skulpturer, kvinde skulpturer og ikke mindst de sjove og finurlige strudse som han er blevet kendt for i hele landet. Hans sælger sine strudse på udstillinger og fra flere gallerier spredt rundt i hele landet.

Hans vil vise og fortælle os, hvordan en struds bliver til – lige fra voks til bronze. Alle strudsene er laver i ægte, ubehandlede æg. De æg der pt. anvendes er strudseæg, emuæg (grønlige æg fra den australske struds), hønseæg, vagtelæg. Alle æggene er udfyldt med noget cementlignene masse, hvori han har indstøbt hhv. ben og hoved. Støbeprocessen begynder med at han former strudsehoved og -hals i ostevoks. Derefter indstøbes dette i en gipsblanding og brændes ud i keramikovn. Derefter smeltes bronzebarren i en digel og det flydende bronze hældes nu i formen. Så slås formen i stykker og og bronzehovedet siceleres. Endelig samles skulpturen.

hans felthaus

Vinbaren er åben🍷🍇

Og det er terrassen og vandværket selvfølgelig også. Sving forbi og nyd et glas vin og lad dig berige af Felthaus udstillingen  🍀

Detaljer

  • Dato: 27 juli, 2024
  • Tidspunkt:
    14:00 - 21:00

Arrangør

  • Vores franske butik
  • Telefon 5190 2355

Sted

  • Vores vandværk
  • Bjerghuse 12
    Ulfborg, 6990 Danmark
    + Google Maps
  • Telefon 5190 2355