- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vandring og vin

Vandretur ved Vesterhavet med frokost og vin
Vi mødes på P-pladsen ved nedgangen til Bjerghuse Strand (C158) Kl. 10.00 søndag formiddag.
Turen starter langs stranden mod syd, hvor vi går gennem det storslåede klitlandskab indtil vi når udsigtspunktet “Marens Maw”. Her holder vi et lille pitstop og nyder den betagende udsigt over Vesterhavet.
Derpå går turen videre gennem Husby Klitplantage til Fjand Gårdbutik
Her får vi serveret en lækker frokostplatte fra Nørgaard Fisk og Røgeri.
Vinmanden præsenterer og serverer hertil to glas vin. Efter frokosten er der mulighed for at snuse og måske shoppe lidt i Gårdbutikken, inden vi vender næsen hjemad og går retur mod Vandværket.
Hjemme i Vandværket venter der os afslapning og en velfortjent og lækker PARDI. Pardi er en utroligt lækker og smagfuld cocktail der også kaldes en Spritz a la Française. Den er udviklet af vores vinhus Antech de Limoux, og er lavet med deres bobler og deres likør: Ekstra brut Blanquette samt en helt fantastisk appelsinlikør.
Har man lyst, inviterer vinmanden gerne med på et besøg i de gamle vandtanke, der nu er indrettet til vinkælder.
Vandreturen er på ca. 8 km i alt – synes du det er for langt, og vil du gerne “nøjes” med frokost og besøg i Vandværket, kan vi også finde ud af det.
Pris for vandretur m/overraskelser, frokost incl. 2 glas vin og PARDI cocktail – KUN 499 kr. pr. pers.
NB: Tilmelding senest 5. maj og kun pr. email til voresfranskebutik@gmail.com