- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vandring og vin

Skøn vandretur langs Vesterhavet med med frokost, vin og små overraskelser
Kl. 10.00 mødes vi på P-pladsen ved nedgangen til Bjerghuse Strand (C158) og går herefter langs stranden mod syd, igennem storslået klitlandskab til udsigtspunktet “Marens Maw”, hvor vi holder et lille pitstop og nyder den storslåede udsigt over Vesterhavet. Herfra videre gennem Husby Klitplantage til Fjand Gårdbutik, hvor vi nyder en dejlig, let frokost. Vinmanden fra Vores franske butik præsenterer og serverer hertil to glas vin. Efter frokosten går vi retur mod Det Gamle Vandværk, hvor der venter os en velfortjent og lækker Champagnecocktail – og for dem der har lyst, et besøg i de gamle vandtanke, der nu er indrettet til vinkælder.
Vandreturen er på ca. 8 km i alt – synes du det er for langt, og vil du gerne “nøjes” med frokost og besøg i Vandværket, kan vi også finde ud af det.
Pris for vandretur m/overraskelser, frokost incl. 2 glas vin og PARDI Champagnecocktail – KUN 298 kr. pr. pers.
NB: Tilmelding senest 13. juli og kun pr. email til voresfranskebutik@gmail.com