- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vinbar og kunst i vandværket

Denne weekend udstiller kunstneren Kirsten Fugl sine værker i vandværket.
Kirsten Fugl er født og opvokset på de flade vestjyske enge tæt ved havet. I udstillingens motiver genkender man straks lyset, stemningen og atmosfæren fra egnen hvor havet, klitterne, fjorden og de flade enge er i centrum. Kirsten er i sine akvareller især optaget af at udforske akvarellens udtryksmuligheder og farvepigmenternes indvirkning på hinanden i vandet. Hvert enkelt farvepigment har sit helt eget liv og egenskab. Nogle farver samler og giver plads for hinanden, mens andre spreder og skubber de andre farver væk. Udfordringen ligger i at få de udvalgte farver til at ”spille” sammen ved at udnytte og respektere deres egenskaber – og samtidig give plads til overraskelser, eksperimenter, kontraster og spændinger mellem motiv og udtryk.
Kirsten laver ikke kun smukke naturinspirerede akvareller. Hun laver også udtryksfulde bronzefigurer der bærer på en helt særlig historie: Kirstens kravlende, svævende og stående skulpturer er først modelleret i voks og derefter støbt via lost-wax teknik i Dhamrai, Bangladesh, hvor Kirsten i mange år har haft et skulpturforløb med nogle af de kvinder og børn, der blev ofre for Rane Plaza-ulykken 2013 (tøjfabrikken, der styrtede sammen og dræbte og invaliderede mange). Kvinderne modellerede deres historier. Skulpturerne blev støbt, solgt og fælleshuset Meena blev skabt med systue, børnehave, kurser og lektiehjælp. I dag støber hun sine skulpturer i Bronzestøberiet Peter Jensen, Roskilde, som har etableret samarbejde og udveksling med Dhamrai Metal Craft, Bangladesh.
Bliv beriget med udtryksfuld kunst og nyd evt et skønt glas vermouth til. Mads Schack fra Force Majeure gæster vinbaren i dag (16-21) og fortæller om forskellige vermouth vine.
Detaljer
- Dato: 5 august, 2023
-
Tidspunkt:
10:00 - 21:00
- Begivenhed Kategorier: Åbent hus, Kunstudstilling, Vandværket, Vinbar
Arrangør
- Vores franske butik
- Telefon 5190 2355
Sted
- Vores vandværk
-
Bjerghuse 12
Ulfborg, 6990 Danmark + Google Maps - Telefon 5190 2355