Åbningstider og arrangementer i Vandværket

Oktober til december 2023

Vinbar takeaway kransebinding julehygge og nytårskur – der er noget for enhver (vin)smag i vandværket i den mørkere tid vi nu bevæger os ind i. Du finder flere detaljer om arrangementerne i vores kalender

Vi holder ekstra åbent 27. og 28. december!

 

vinbar åbningstider vores franske butik

 

 

 

 

 

Efterårsferien i Vandværket

Vi har selvfølgelig åbent i uge 42 i efterårsferien!

Takeaway

Vi starter uge 42 med at tilbyde takeaway Fredag d. 13. oktober mellem kl. 17.00 og 20.00. Her kan du afhente Vedersø Vildt’s lækre VILDRAGOUT i Vandværket – og samtidig smage på 3 forskellige vine (- to røde og en hvid) som vi har udvalgt hertil. Den vin du synes bedst om, får du en flaske med hjem af!

Prisen for take away VILDTRAGOUT til 2 personer fra Vedersø Vildt incl. en flaske go’ vin – KUN KR. 298,-

Vinbar og happy efterårs hours

14., 18., 19., 20., og 21. oktober er vinbaren og vandværket åbent. Onsdag, torsdag og fredag holder vi åbent for alle vindblæste tørstige sjæle til vores HAPPY EFTERÅRS HOURS! Hvorvidt du rent faktisk har været en tur i blæsten langs Vesterhavet, eller blot har lyst til et glas god sydfransk vin i hyggelige omgivelser er ikke så relevant 😉 Sving forbi vandværket og få et glas vin inden aftensmaden, eller køb et par flasker med hjem.

 

 

 

 

 

Kransebinding, vinbar

og juledekorationer

I november har vintermørket sænket sig over Danmark, men du finder selvfølgelig fortsat åbne døre i Vandværket og vinbaren, og du kan smage vores julegløgg, som vi selv sætter stor pris på. Se kalenderen for præcise tidspunkter.

Derudover hygger vi i vandværket med blandt andet skovtur, vin og kransebinding under kyndig vejledning af blomsterdekoratør Karin Høegsberg. Samtidig udstiller vi nogle af Karins værker. Tjek Karins instagram hvis du kunne tænke dig at se hvad hun laver

 

 

 

 

Julehygge

I december skruer vi op for julehyggen i Vandværket og holder dørene åbne i hele 3 weekender, så du har mulighed for både at smage vores julegløgg og købe vin til højtiden. Vi har fx nogle virkeligt gode forslag til rødvine der er helt perfekte til and. Og vores udvalg i bobler er stort, så vi kan garanteret finde en flaske der matcher din smag. Sving forbi vandværket og kom i den helt rette julestemning.

 

 

 

 

Nytårskur

Traditionen tro afholder vi nytårskur på årets sidste dag. Alle venner af huset, nye som gamle, ja alle der kigger forbi Vandværket, bydes på et skønt glas bobler 31.december 11-15. Har du endnu ikke fundet boblerne til nytårsaften har vi selvfølgelig flasker parat.

 

 

 

 

 

Vores franske butiks kalender

Tjek vores kalender for yderligere detaljer for både vinbar takeaway kransebinding julehygge og nytårskur

 

INFO – TILMELDING – VINKØB

voresfranskebutik@gmail.com

Se vores andre nyheder…

Åbningstider juli-august 2024

Åbningstider juli-august 2024

Her finder I de samlede åbningstider frem til 31.august 2024 Kig i kalenderen for at se nærmere detaljer for det...

Sommertoner i Fjand

Sommertoner i Fjand

Sommertoner i Fjand   Uha det blir en god sommer! Glæd jer til 4 koncerter med nogle af de bedste yngre danske...

Åbningstider jan og feb 2024

Åbningstider jan og feb 2024

Åbningstider og arrangementer i vandværket   Her finder I de samlede åbningstider for januar-februar 2024.  ...